Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Lidt om os....
Skipper Clement Børnehave og Vuggestue er meget centralt beliggende midt i Aabybro by. Vi er en kommunal daginstitution, som oprindeligt åbnede tilbage i 1971. Siden dengang er huset løbende vedligeholdt og udvidet over flere omgange. 
Pædagogisk prioritere vi musik, bevægelse, teater og naturoplevelser højt i hverdagen med børnene.

I august 2009 blev børnehaven udvidet, så der blev plads til 4 stuer, med en normering på ca. 75 børnehave børn og 12 vuggestuebørn.
I august 2011 blev vuggestuen oprettet. Myretuen hedder stuen. Myretuen er en del af børnehaven. Men de har deres egen stue, med mange muligheder, så som plads til fysisk udfoldelse, hygge-, lege- og dukkekrog. Myretuen har også deres "egen" legeplads, indrettet specielt med tanke på denne aldersgruppe.

Børnehave børnene er fordelt på 3 stuer:
Bjørneunger (3-4 årige børn)
Krudtugler (3-4 årige børn)
Brumbasserne (5-6 årige børn)

  • Brumbassestuen er for de ældste i børnehaven, som fra 1.april flytter fra bjørneunge- og krudtuglestuen til brumbassestuen. Her har vi meget fokus på, at gøre både børn og forældre klar til SFO og skole.

Hele vores stuestruktur er sammensat således, at vi i vores daglige, pædagogiske arbejde kan tage størst mulig hensyn til det faktum at:

  • børnene lærer meget af hinanden på tværs af årgange (i særdeleshed det sproglige, sociale, intellektuelle og kulturelle kompetenceområde, men også i forhold til selvhjulpethed og selvstændighed)
  • børnene lærer hensyntagen og omsorg for hinanden på tværs af alder
  • børnene har mulighed for at finde legerelationer på tværs i hele huset

Vores tilgange til at opnå dette er gennem musik, bevægelse, teater og natur oplevelser.  Samtidig ved at arbejde med børnenes selvværd, selvtillid og gode sociale relationer. Derfor prioriterer vi dette højt i vores daglige pædagogik og har fokus på børnefællesskaber.

Vi modtager rigtig gerne besøg, så kig indenfor og se vores dejlige hus.